Et kursus i samarbejde med Sangkraft Syddjurs
På ”Verden Stemmer Sanghold" synger vi smukke folkesange fra hele verden. Sammen udforsker vi rytmer, klange og sproglyde fra nær og fjern, og tager på den måde på en rejse sammen igennem vores stemmer. Det kunne være en vuggevise fra Ghana, en vandresang fra Georgien - eller en vrøvlevise fra Midtjylland.Holdet er åbent for ALLE og du behøver ikke kunne læse noder – vi lærer mest på gehør.Dette hold er også åbent for dig, der kun snakker lidt dansk, men gerne vil synge sammen med andre.Og har du selv en sang fra DIT hjemland, så er dette stedet, hvor du kan dele den.
I foråret 2023 er der 2 forløb á 6 gange. Man kan frit tilmelde sig ét eller begge.
TID: Tirsdag kl 16:30 - 18:15
STED: KulturHotellet i Rønde (Krostuen)
PRIS: kr. 480,-
DATOER:
Hold 1: 21/2 - 28/2 - 7/3 - 14/3 - 21/3 - 28/3
Hold 2: 18/4 - 25/4 - 9/5 - 16/5 - 30/5 - 6/6
VERDENS STEMMER SANGCAFÉ:
Deltager du på "Verdens Stemmer Sanghold", inviteres du til "Verdens Stemmer Sangcafé" to søndage i løbet af foråret. Her skal vi mødes med andre kulturer, hvor vi synger sammen og lærer hinandens sange.
DATOER PÅ KULTURHOTELLET (i Lille Sal og Café)
Søndag d. 19. marts kl 14-16:30
Søndag d. 14. maj kl 14-16:30