Arrangementer på vej
2025: Koncert sammen med Mandskoret Djursland
Koncerten er en forårskoncert på Kulturhotellet på Maltfabrikken.
Der er tradition for fulde huse !
Afholdte arrangementer i 2024
2024: Koncert med Havsanger projektkoret
31. august kl. 17.00 på Ebeltoft Fiskerihavn
I august mødes Havsanger Projektkoret tre gange på Kulturhotellet i Rønde for at indstudere korværket "Havsange fra Djursland", som denne gang opføres på Ebeltoft Fiskerihavn ud mod havet, som en del af "Ebeltoft Kystkultur Festival".
Korværket består af seks kanons inspireret af Djurslands hav, strand og hede. Hver sang har sit eget tonesprog og poesi, og kanon-formen får sangene til at rulle som bølger.
Du kan læse mere om musikken, koret og projektet HER
2025: Det store kortræf i Grenå d. 25. marts
Traditionen tro mødes flere kor fra Djursland og synger sammen. Det plejer at være festligt og en god anledning til at høre, hvad alle de gode kor på Djursland laver.
Koret Females Singers plejer at deltage.
Tidligere arrangementer 2023
2023: 3.Havsange fra Djursland
- korkoncert på Grobund
Det var et stort musikalsk øjeblik, da uropførelsen af korværket "Havsange fra Djursland" blev til virkelighed på Grobund ved Ebeltoft, der ligger lige ud til havet.
Korsangere fra flere forskellige kor var samlet og dirigeret af Vibe Ulbrandt og dygtigt akkompagneret af orkestret Toneregn.
Det var som om det hele smeltede sammen til en helhed, musik, sang og mad, for der var havtapas på bordene komponeret af kokken Louise Spangenberg fra NAMU SUSHI.
Festen var samtidig en fejring af 1-årsfødselsdagen for
Sangkraft Syddjurs, som arbejder for at fremme sangglæden i Syddjurs. Vi har venligst lånt billedet af Sangkraft Syddjurs.