The Art of Improvisation / Improvisation 5 søndage i foråret

Workshop 5 søndage

5 SØNDAGE I FORÅRET 2021

The Art of Improvisation er kurser der handler om fri improvisation. Alle instrumenter er velkomne - blæsere, strenge, tangenter, trommer, percussion og sang.
Der vil være udfordringer og sparring til deltagere på alle niveauer. Du kan være begynder (dog med et basalt niveau på dit instrument), og du kan være øvet. Du behøver ikke at have erfaring med at improvisere.

I et orkester, kor eller band har man gerne en fast musikalsk rolle, en genre, en node, en dirigent. I fri improvisation er det anderledes. Her er du så at sige henvist til dine egne ører og indre komponist. Og i en gruppe, der arbejder sammen, kan det give nogle helt særlige musikalske oplevelser og læringsmuligheder.

Nysgerrig? - Kom med på forårets 5 workshops.

Forløbet henvender sig til:
dig, der vil i gang med at improvisere
dig, der søger inspiration og et sted du kan udvikle dig som musiker
dig, der vil afprøve og have respons på dine egne improvisationsoplæg
Hver workshop indledes med et musikalsk oplæg, hvorefter vi fordeler os i mindre grupper der arbejder mere selvstændigt.
Vi skal spille en masse musik, på kryds og tværs, med forskellige instrument sammensætninger og ”spilleregler”. Og vi skal dele de erfaringer vi gør os, blive mere bevidste om hvad der skaber kontakt til musikken og hvad der indimellem kan stå i vejen.

TID: 5 Søndage kl. 13 -17
DATOER: Kommer snart
STED: KulturHotellet i Rønde, Lille Sal
PRIS: 875 kr.

Lærer: Tine Hinrichsen

Tine Hinrichsen skriver om sin måde at arbejde på:
”Når jeg improviserer, er mit udgangspunkt bevægelse. Det kan være en indre bevægelse eller en ydre bevægelse. Bevægelse har et flow eller en rytme og ud af rytmen kan komme toner, der samler sig til melodi og til form. Andre gange opstår der en særlig klang eller en linje der så udvikler sig til mønstre og teksturer. Men for mig handler improvisation først og fremmest om at finde ro og nærvær til at lytte og frihed og tillid til at udtrykke sig. Denne tilstand er ”homebase” i arbejdet.”

Kontakt gerne læreren ved spørgsmål:
Tlf. 21968629
Mail: hinrichsentine@hotmail.com

Et øjebliksbillede fra et weekend kursus med Mary Knysh (USA) i foråret 2019 på KulturHotellet:
 
Aftenskolen for Musik og Billedkunst | CVR: 30030826 | Hovedgaden 10, 8410 Rønde  | Tlf.: 3029 8834 | amob.vibe@gmail.com