Podcast kursus

Kom på podcast kursus i Hornslet! 

I samarbejde med Kulturgrunden.       

Vil du gerne prøve at lave podcast? Har du lyst til at eksperimentere og arbejde kreativt med lydfortællinger?
Vi har bygget et splinternyt podcaststudie ved Kulturgrunden i Hornslet, og det står klart til at blive indviet af dig, der har lyst til at enten at lære at lave podcast eller til at gøre den podcast, du laver nu, endnu bedre.

På kurset vil du få undervisning i, hvordan man fortæller med lyd og hvilke muligheder, der findes både i og uden for podcaststudiet. Du vil både høre eksempler på forskellige genrer inden for podcast og lyd, få undervisning i fortælleteknik, arbejde med dine gode ideer og lave praktiske opgaver. Men der vil også være plads til fri leg, hvor du kan eksperimentere kreativt med lyden. Undervejs kan du få sparring og feedback fra både underviser og de andre på holdet. Og har du lyst til det, skulle du gerne være klædt på til at starte din egen podcast, når vi er færdige med forløbet.
Vi har et podcaststudie og to recordere, som kan lånes ud. Men da vi er langt flere på holdet, anbefaler vi, at du tager dit eget grej med - et par høretelefoner og en smartphone, der kan optage, er fint.

Forløbet vil tillige blive krydret med 3-4 åbne podcast lytte arrangementer for offentligheden i KOM-BI’s Foyer af særligt udvalgte kvalitets Podcast.
 
TID: Onsdage kl 19-21:30
STED: Kulturgrunden, Hornslet
START: 22. februar (10 uger)
PRIS: kr. 1.400,-

Underviser:
Silja Nørgaard Alstrøm er uddannet journalist og har speciale i radio og podcast. Hun har arbejdet for DR på P4 og P1 og har erfaring med det meste, som radiomediet kan byde på - korte nyhedsindslag, live reportage, længere kulturprogrammer og rollen som nyhedsvært.
Derudover har hun undervist på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og produceret mere end 40 afsnit af podcastserien “Oplev Syddjurs - en kulturpodcast” for Syddjurs Kommune.
Til daglig bor hun på Mols og glæder sig nu til at dele sin begejstring for at fortælle med lyd med alle, der har lyst til at være med på holdet.
Journalist Silja Nørgaard Alstrøm
Foto: Dennis Serup Voigt
Aftenskolen for Musik og Billedkunst | CVR: 30030826 | Hovedgaden 10, 8410 Rønde  | Tlf.: 3029 8834 | amob.vibe@gmail.com